Skip to main content

Andre musikalske virkemidler

Artikulation

Forslag

En forslagstone er en tone, som spilles inden den egentlige tone. Man kan lave hurtigt eller langsomt forslag, og man kan lave forslag med hele eller halve toner.

Langt forslag kort forslag
Her kommer en node og et filmklip Her kommer en node og et filmklip

Node og filmklip mangler!

I 'Amazing Grace' er der et forslag i 2. takt på Dm7-akkorden.

Andre musikalske virkemidler

Artikulation

Ghostslag

Ghostslag kendes først og fremmest fra trommespillet, hvor det betegner svage, næsten ikke hørbare markeringer af trommen. At anvende ghostslag er en metode til at få rytmen til at fungere bedre, fordi pulsen bliver underdelt. Nogle af ghostslagene høres svagt, andre måske slet ikke. I 'Amazing Grace' spilles en strum med markeret slag på 1 og 3 i takten, men hånden bevæger sig på alle 3 slag i takten og undertiden også i ottendedele.
Ghostslag noteres ikke, men er en spilleteknik.

Amazing Grace

 

Andre musikalske virkemidler

Artikulation

Tremolo

Det er et vilkår, at når vi spiller en tone eller en akkord på klaveret, så kan vi ikke gøre andet ved denne tone eller akkord end at vente på, at den dør ud eller at spille en ny tone eller akkord. Vi kan ikke holde akkorden i det uendelige, vi kan heller ikke, efter vi har sat den an, ændre klangfarve, tonehøjde eller andre parametre, som andre instrumenter ellers har til rådighed. Hvis vi imidlertid laver tremolo, så får vi en virkning, der minder om at holde en eller flere toner uden at de afvikles. Man laver tremolo ved at de angivne toner spilles så hurtigt som muligt efter hinanden. Typisk laver man tremolo med en oktav eller som her i 'The Saints' med akkordtoner.

The Saints

Tremolotegn

tremolo

Andre musikalske virkemidler

Artikulation

Staccato og legato

At spille staccato betyder, at man spiller tonerne eller akkorderne kort efter hinanden, legato betyder det modsatte. Imellem de to yderpunkter, at spille så korte og adskilte toner som muligt eller så lange og sammenhængende toner som muligt, kan man selvfølgelig vælge at spille forskellige afarter af halvkort og halvlangt o.s.v. Akkompagnementet til 'The Drunken Sailor' spilles staccato mens akkompagnementet til 'We Shall Overcome' spilles legato.

The Drunken Sailor

Staccatotegn

staccato

We Shall Overcome

Legatotegn

tenuto

  Sædvanligvis angiver man ikke legato med et tegn, idet det ofte er underforstået at spille legato med mindre andet er angivet. Tegnet her er tegnet for tenuto, som betyder 'udholdt' eller 'båret', altså, at tonen (akkorden) skal holdes hele sin rytmeværdi.

 

Andre musikalske virkemidler

Artikulation

Glissando

I et glissando lader du tommel- og pegefinger glide ned eller op ad tangenterne, mest almindeligt er det at glide ned. Jeg har lagt et glissando ind i starten af 'The Saints', typisk efter et break og inden starten på en formdel (vers eller omkvæd).

The Saints

Glissandotegn

glissando

 

Flere artikler …