Skip to main content

Becifringsklaver 1
639

Bind 1 er en begynderbog til akkordspil på klaver. Her præsenteres en række strums samt de to første fill-in principper, som er akkordbrydningsprincippet og omvendingsprincippet.

Her er idéer til anvendelse af andre musikalske virkemidler, som f.eks. gennemgangsbas, break, dynamik, begyndelser, slutninger og meget mere. Alle anvisninger er knyttet til populære sange af bl.a. Tracy Chapman, Anne Linnet, Kim Larsen, Poul Krebs, Bette Midler, Erik Grip, Shania Twain og mange flere.

På dvd'en er der bl.a. en tydelig anvisning på, hvordan man spiller med pedal. På dvd'en og cd'en er alle strums og fill-ins samt anvendte musikalske virkemidler indspillet. I erkendelse af at cd og dvd er ved at være forældede teknologier, og ikke alle har afspilningsfaciliteter til disse, er der udarbejdet ark med qr koder, som linker til filerne. På den måde kan man have sin telefon eller tablet ved hånden og på en hurtig og nem måde tilgå filerne.

Qr koderne kan hentes her. Du skal bruger en konto på tjenesten Vimeo for at tilgå videoerne. Tjenesten er gratis.

Bogen er i stort format og med ringbind. Læs om bogen på Dansk Sangs hjemmeside her

Prisen på bogen kan ses her

For at købe bogen, skal du sende mig en mail med oplysning om navn, adresse og telefonnummer, hvorefter du modtager en mail fra mig med oplysninger om samlet pris, samt kontonummer til betaling. Der kan desværre ikke betales med MobilePay. Når jeg har modtaget din betaling, sendes bestillingen til dig samme dag.