Tempo

Der findes forskellige muligheder for tempomæssige ændringer, nogle er mere almindelige end andre. Tempomæssige virkemidler er ofte lette at udføre, hvis du kan spille sangen i forvejen, idet det handler om at spille langsommere eller hurtigere (ritardando/accelerando), spille uden puls og lave ophold (rubato/fermat) eller ændre på pulsfornemmelsen og dermed sin strum i sangen (halv takt/fuld takt). I becifrigsklaver 1-3 kan du se flere anvisninger på virkemidler i relation til musikkens tempo, som er knyttet til bestemte sange.