Skip to main content

Becifringsklaver 3

682

Bind 3 er sidste bind i serien om becifringsspil til egen og/eller andres sang og uden melodi. Der præsenteres en række af de mest anvendte latinamerikanske strums, og de sidste 3 af en række på ialt syv fill-in principper er beskrevet i tilknytning til populære pop/beat sange. Der findes sange af bl.a. Elton John, Tøsedrengene, TV2, Bette Midler, Alberte, Santana, Laid Back og mange flere.

Her er flere idéer til anvendelse af andre musikalske virkemidler, som f.eks. treklangsbas, tremolo, bluesforslag, improvisation og meget mere.

På dvd'en og cd'en er alle strums og fill-ins samt anvendte musikalske virkemidler indspillet.I erkendelse af at cd og dvd er ved at være forældede teknologier, og ikke alle har afspilningsfaciliteter til disse, er der udarbejdet ark med qr koder, som linker til filerne. På den måde kan man have sin telefon eller tablet ved hånden og på en hurtig og nem måde tilgå filerne.Qr koderne kan hentes her

Bogen er i stort format og med ringbind. Læs om bogen på Dansk Sangs hjemmeside her

Prisen på bogen kan ses her

For at købe bogen, skal du sende mig en mail med oplysning om navn, adresse og telefonnummer, hvorefter du modtager en mail fra mig med oplysninger om samlet pris, samt kontonummer til betaling. Der kan desværre ikke betales med MobilePay. Når jeg har modtaget din betaling, sendes bestillingen til dig samme dag.